1. Events, stævner & udflugter
  2. 6. december 2026 - Julemærkemarch

Julemærkemarch i Odder 2026

Julemærkemarchen er en årligt tilbagevendende begivenhed, som aktiverer mere end 12.000 danskere og i 2025 indsamlede 1.500.000 kr. til Julemærkehjemmene.

I Odder gik 250 med, og sammen samlede vi 19.658 kr. ind. Det var første gang i 35 år, at byen havde en Julemærkemarch, og selvfølgelig gentager vi den i 2026.

Søndag 6. december er der fælles start kl. 10:00 ved Lagerporten hos Rema 1000. I vælger selv, om turen skal være på 2, 5 eller 10 km, og når I er i mål, står der gratis æbleskiver, gløgg og kakao klar.

Alle kan være med, uanset alder og form. Tag familien, vennerne eller kollegerne med. Skal I også med i år?

Deltagere på vej ud fra Rema 1000 i Odder til Julemærkemarch

Køb startnummer

Praktisk info

  • Dato

    Søndag 6. december 2026, 2. søndag i advent

  • Tid

     Fælles start kl. 10:00. Mød op i god tid

  • Sted

    Lagerporten ved Rema 1000, Odder

  • Ruter

    2 km, 5 km og 10 km

  • Pris

    40 kr. online inden 15. november, 50 kr. på dagen

  • Medaljer

    Medaljer kan tilkøbes, både i forsalg og på dagen.

Vælg din rute

Der er tre ruter, så I selv bestemmer hvor langt I vil. 2 km er en kort tur,
5 km er den mellemlange, og 10 km er for jer der vil have en ordentlig gåtur i vinterluften. I behøver ikke beslutte jer hjemmefra, vælg ruten når I henter startnummeret.

Når I kommer i mål, står Rema 1000 klar med gratis æbleskiver, gløgg og kakao. Det gælder uanset hvilken rute I har gået.

Overrækkelse

Sådan gik det sidste år

Sidste år holdt vi Julemærkemarch i Odder for første gang i 35 år. 250 gik med, og sammen samlede vi 19.658 kr. ind til Julemærkehjemmene.

På landsplan samlede marchstederne 1.500.000 kr. ind til julemærkehjemmene.

Vi Walk Odder og Odder Atletik hjalp os med at afvikle dagen, og borgmester Lone Jakobi holdt en tale inden vi gik i gang. I år vil vi gerne slå rekorden.

Messenger Creation 583B6F86 78ED 4D26 941B FF8E483023B4
250 deltagere til Julemærkemarch i Odder 2025

Hvad går pengene til?

Hele overskuddet går til Julemærkehjemmene, som hvert år giver plads til børn der har brug for en frisk start. Når I køber et startnummer, er det den sag I går for.

På dagen kan I også købe julemærker, medaljer, pins, lommekalendere og julesække.

Du kan læse mere om Julemærkemarchen og Julemærkehjemmenes arbejde hos Julemærkefonden.
Hos Julemærkefonden

Spørgsmål og svar om julemærkemarchen

Hvad koster et startnummer?

40 kr. hvis du køber det online inden 15. november. 50 kr. hvis du køber
det på dagen.

Hvor langt skal jeg gå?

Du vælger selv mellem 2, 5 og 10 km, og du beslutter dig først når du henter startnummeret.

Får jeg noget efter turen?

Ja. Rema 1000 byder på gratis æbleskiver, gløgg og kakao når du er i mål.

Kan jeg købe julemærker på dagen?

Ja, vi har en masse mærker og forskelligt merch til salg på dagen, hvor alt overskud også går til julemærkehjemmene.

Hvor mødes vi?

Vi mødes ved lagerporten ved Rema 1000 i Odder, og turen starter kl. 10:00

Mere fra Odder Firma Idræt